NEVESTA'S VOICE

Europæiske folkesange

Mere end musik

PROJEKTER

Sangdeling

Nevesta's Voice undersøger i 2019 hvilken rolle folkesangene har i en moderne verden. Projektet er støttet af TEMPI og  vil munde ud i en dokumentar om sangdeling. 


De fleste af os har sange som betyder noget for os og er en del af vores historie. Dette kan være børnesange, vuggeviser, arbejdssange, religiøse sange eller festsange. Med sangdelingsprojektet ønsker vi via mundtlig overlevering af folkesange, at skabe et fælleskab på tværs af alder, kultur og musikerfaring.

 

 

Workshops

Vi laver workshops til mange forskellige anledninger og på alle niveauer - eksempelvis kulturinstitutioner, dagtilbud og til virksomheder som en del af teambuilding.

 

Folkesange udmærker sig ved at være inkluderende og kan læres og fortolkes af både børn, voksne, amatører og professionelle. Der kan sættes fokus på en bestemt geografisk sangtradition, et bestemt tema eller på formidling og fortolkning.

 

Kontakt os for mere information

 

 

 

 

 

Genklang i Boligblokken

Nedlukningen af samfundet under COVID19 inspirerede os til at genopdage den gamle gårdsangertradition. Med støtte fra bl.a. Statens Kunstfond har vi sunget gård-koncerter i almene boligbyggerier i Jylland. 


I en isolationstid ville vi gerne bringe musikken til der hvor folk bor, og med vores bagkatalog af både nordiske, østeuropæiske og mellemøstlige sange håbede vi at skabe genkendelighed og gode minder i de multikulturelle områder. Vi havde mange gode musikalske møder, sang for åbne vinduer og blev budt på kaffe og godter. 


Læs en artikel fra besøget i Korskærparken her


Instagram

Med vores instagram profil people.songs.stories vil vi gerne dele nogle af de mennesker, sange og historier som vi møder på vores rejser. 

 

Profilen er dedikeret til at synliggøre skjulte skatte af folkemusik- og kultur på de sociale medier, og kan være alt lige fra en dansk gruppe der synger middelalderviser til videoer af græske  folkedansere.

 

Kig forbi og se billeder og videoer af folkesange og historier fra bl.a. Bulgarien, Grækenland, Sverige eller Litauen. 

NEVESTA'S VOICE

Europæiske folkesange

 

 

KONTAKT

Email: mail@nevestasvoice.dk

Telefon: (+ 45 ) 29 72 38 03